Pride is still a protest
Pride er mere end en farverig fest. For mig handler Pride om synlighed, frihed, kærlighed og retten til at kunne være sig selv uden frygt. Selvfølgelig må Pride være sprudlende. Netop det at fejre, hvem man er, kan være stærkt. Men bag flagene, musikken og festerne findes stadig grunden til, at Pride eksisterer.
For lige rettigheder og social accept er ikke en selvfølge. Der er sket fremskridt, også i Europa, men samtidig oplever LGBTQIA+-personer stadig diskrimination, had og lovgivning, der begrænser deres frihed.
Der er fremskridt, men historien er ikke slut
Det er vigtigt ikke kun at se på tilbageskridt. Ifølge Europa-Kommissionen er den sociale accept af LGBTQIA+-personer i EU steget de seneste år. Flere mennesker er åbne om deres seksuelle orientering, kønsidentitet eller kønskarakteristika.
Samtidig viser den samme europæiske undersøgelse en langt mindre beroligende side. Mere end halvdelen af de adspurgte LGBTQIA+-personer angav, at de havde oplevet hadmotiveret chikane. Diskrimination og vold er også fortsat en realitet, hvor transpersoner, nonbinære, kønsdiverse og interkønnede personer ifølge Europa-Kommissionen rammes særligt hårdt.
For mig er det præcis derfor, Pride stadig er nødvendig. Fremskridt er noget, der skal fejres, men det er ikke en grund til at lade som om arbejdet er færdigt.
I snesevis af lande kan kærlighed stadig være strafbar
Når man i Nederlandene ser på et Pride-arrangement, kan man let få indtryk af, at de vigtigste kampe allerede er vundet. Globalt ser virkeligheden meget anderledes ud.
Ifølge de aktuelle oplysninger fra Human Dignity Trust findes der globalt 66 jurisdiktioner, hvor frivillige seksuelle relationer mellem personer af samme køn er strafbare. I tolv lande findes der jurisdiktioner, hvor dødsstraf anvendes eller juridisk er mulig for dette.
Det er ikke historiske fodnoter. Det er love, der eksisterer i dag, og som påvirker, hvordan mennesker lever, elsker og tør vise, hvem de er.
Også opnåede rettigheder kan igen blive sat til debat
Selv i lande, hvor homoseksualitet ikke er strafbart, kan rettigheder og anerkendelse ændre sig. De seneste år er det især blevet tydeligt i forhold til transpersoner.
I USA underskrev præsident Donald Trump i januar 2025 eksempelvis en præsidentiel bekendtgørelse, der pålagde den føderale regering kun at behandle køn som mandligt eller kvindeligt og ophævede tidligere føderale LGBTQI+-tiltag. Kort efter fulgte også en beslutning om transpersoner i det amerikanske militær.
Den amerikanske regering begrunder blandt andet sådanne tiltag med biologisk køn, sikkerhed og militær beredskab. Samtidig har de direkte konsekvenser for den måde, transpersoner anerkendes og behandles på af den føderale regering. For mig viser det, at rettigheder, som mennesker troede var solidt forankrede, igen kan blive genstand for politiske beslutninger.
Du behøver ikke forstå en anden for at unde dem rettigheder
Det, der måske optager mig mest, er, hvor hurtigt mennesker dømmer nogen, hvis liv de ikke selv kender.
Du behøver ikke være gay, lesbisk, biseksuel, transkønnet, nonbinær eller interkønnet for at forstå, at et menneske gerne vil kunne gå sikkert på gaden, elske en partner eller leve som sig selv. Du behøver ikke have den samme erfaring for at unde et andet menneske den samme frihed.
For mig er det egentlig et meget enkelt udgangspunkt. Kærlighed er ikke en trussel. En andens identitet tager ikke noget fra din.
Hvorfor synlighed betyder noget
Synlighed kan føles som en selvfølge for nogen, der lever helt frit og accepteret. Men for en person, der stadig er i tvivl eller ikke tør være åben derhjemme, i skolen, på arbejdet eller i sine egne omgivelser, kan synet af en hel gade fyldt med mennesker, der uden skam er sig selv, betyde noget helt andet.
Derfor synes jeg, det er vigtigt, at Pride findes. Ikke kun for dem, der danser forrest, men også for den person, der står i siden og måske for første gang tænker: der er åbenbart også plads til mig.
Pride i min egen by
Lørdag den 14. juni 2025 gik jeg sammen med min partner med i Eindhoven Pride Parade. Eindhoven Pride vendte tilbage i juni 2026 med Pride Parade og Pride Vibes Festival under temaet United We Stand.
For mig er det at gå med ikke et marketingøjeblik. Jeg bor og arbejder i Eindhoven, er selv en del af queer-communityet og synes, det er vigtigt at være en synlig del af det fællesskab.
Hvis du vil se frem mod næste udgave, kan du også læse min blog om Eindhoven Pride 2027.
Pride må gerne være en fest og samtidig forblive en protest
Jeg elsker Prides sprudlende energi. Flagene, musikken, outfittet, menneskene og følelsen af, at en by for en stund synligt siger: her må du være den, du er.
Men så længe mennesker stadig forfølges for, hvem de elsker, så længe LGBTQIA+-personer uforholdsmæssigt ofte møder had og vold, og så længe rettigheder igen kan indskrænkes, er Pride for mig mere end bare en fest.
Vi må fejre, hvor meget der er opnået, og samtidig nægte at acceptere, at resten ikke længere betyder noget.
Pride is still a protest.
Dave fra Gunderwear
Senest opdateret: 18. august 2026
